Hvad er jeres mål?
Først og fremmest skal I finde ud af, hvad jeres mål er. Ikke kun for den kampagne, I tænker, vil passe godt til mikroinfluencerne, men også jeres overordnede mål for at bruge mikroinfluencere. Det kan være meget forskelligt fra brand til brand. Men det er vigtigt, fordi det er det første skridt til at finde helt rigtige influencere til jeres kampagne og ikke mindst nogle, som passer til jeres brand.
De fleste virksomheder bruger det mål, at de gerne vil have et ”human touch” i deres kampagne og deres brand, og det skal influencerne hjælpe med. Men det er ikke nok. Det er for fluffy for jer som brand. Så prøv at finde ud af, hvad JERES ”human touch” skal være, og hvordan I vil integrere det i jeres brand. Det er blandt andet noget af det, MINFLU kan hjælpe jer med.
Hvor mange platforme arbejder de på?
Influencerne, som I gerne vil bruge, arbejder typisk på forskellige platforme. De fleste af mikroinfluencerne bruger Instagram, fordi det er et personligt medie, men som også har en hel del muligheder. Nogle af dem bruger selvfølgelig også andre platforme eller måske har de deres egen blog. For at I kan holde styr på, hvor jeres brand eller produkt forsvinder hen ud på det store internet, skal I lige finde ud af, hvor influencerne er først. Og hvor I gerne vil have dem til at være. For måske skal jeres produkt lanceret på en blog for at gå viralt, eller måske behøver det ”kun” at komme en tur på Instagram.
Hvem er følgerne?
Følgerne er sådan set nøglen til at bruge mikroinfluencere. Hvis I bruger en platform eller et bureau til at finde mikroinfluencere, så har de helt sikkert både forskellige grafer og tal, der kan fortælle noget om, hvem følgerne er, og hvor god den enkelte mikroinfluencer er. Men følgerne er mindst lige så vigtige. Hvis I har et nyt hygiejneprodukt til kvinder, kan I ikke have 10.000 følgere til en influencer, hvor 8000 af dem er mænd. Eller hvis I gerne vil nå andre steder i landet med brandet, end I ellers gør, så skal I vide, hvilke influencere I skal bruge.
Hvor engageret er følgerne?
Følgernes engagement er også super vigtigt. Hvor mange likes, kommentarer og så videre de kaster af sig. Er følgerne gode til at like og måske dele opslagene?
Er mikroinfluenceren allerede en fan?
Selvfølgelig er det langt, langt nemmere at arbejde med en influencer, som allerede elsker jeres produkter. Det betyder, at han eller hun har brug for mindre information om jeres brand til at komme i gang med at bruge produkterne, som I gerne vil bruge ham eller hende til at brande. Også selvom produktet er helt nyt. De vil vide, hvad I gerne vil have, og I kan være sikre på, at de vil vise troværdige følelser for jeres produkt og brand.
Men det kan selvfølgelig også have en bagside. Hvis mikroinfluenceren allerede kender jeres brand, og hvordan I plejer at gøre det, så kan det måske være svært for dem at bringe helt nye idéer på banen. Og når I som brand bruger mikroinfluencere, så skal det også være de nye idéer, der kommer frem, og de bør bringe nye og sjove vinkler til jeres produkt og brand.
Der er selvfølgelig cirka tusind andre spørgsmål, du stiller dig selv, og I stiller jer selv som brand, men det handler også meget om, hvilket brand og virksomhed I er, og hvilke produkter I sælger. For alle virksomheder er bestemt ikke ens, og derfor kan kampagnerne heller ikke være det. Det betyder også, at forskellige virksomheder skal have forskellige mikroinfluencere tilknyttet. Så start med disse spørgsmål. Og hvis du stadig ikke helt er med på, hvor I skal starte, så kontakt os gerne, så kan vi besvare nogle af jeres spørgsmål.
Kilde: HubSpot